Det handler om relationer

Ledelsesmæssigt samarbejde

Som oversygeplejerske på Kirurgisk afdeling har jeg ansat Mette, dels som mellemleder på Kirurgisk afdeling – urologisk afsnit, og senere som projektleder på Karkirurgisk, Kirurgisk, Urologisk og Mammae kirurgisk afdeling. Mette var hovedansvarlig for succesfuld facilitering af accelererede patientforløb, med udvikling, implementering og fastholdelse. Resultater der taler for sig selv.

Mette er et menneske med en skøn og livsglad indstilling. Hun er dygtig, dedikeret, og samtidig dristig, når hun kan se at der er behov for at gå nye veje til optimering og forandring, for at opnå succesfuldt samarbejde med de mange forskellige faggrupper og deraf udfordringer.

Mette er ikke bange for at sætte spørgsmålstegn ved de gængse arbejdsmetoder, rutiner og vaner, altid i respekt for den enkelte medarbejder, uanset faggruppe. Mette er proaktiv, og god til at se nye muligheder i en travl verden, dette lykkes til fulde qua hendes store erfaring i forandringsledelse i hospitalsverdenen. Mette er garant for professionalisme og et højt kvalitetsniveau i hendes opgaveportefølje. Hun forventer det samme af hendes arbejdsrelationer.

Mette har stor indføling og lytter meget, og er derfor i stand til at finde kompromiserne i en stor og meget kompleks organisation. Samtidig har hun formået og opnået, at være garant for høj standard i patientforløbene såvel som i samarbejdsrelationer.

Mette formår at skabe fremdrift, uanset hvilken opgave hun begiver sig af sted med, og hendes store faglige viden indenfor sundhedsområdet, gør at hun formår at have overskud til at finde ind til kernen i de aktuelle udfordringer.

Enhver afdeling der har behov for sparring, såvel ledelsesmæssigt som fagligt, vil få glæde af at kontakte Mette. Det giver resultater på bundlinjen.

 

Lone Sandahl, MPA,

Sygeplejefaglig vicedirektør

Sygehusledelsen

Sygehus Thy/Mors – Thisted

E-mail: l.loendal@rn.dk


Mette S Jakobsen Helvegshøjen 14, T: +45 2342 5979    

Ledelses&Forløbsspecialist

8800 Viborg E: